DIY juledekoration i dit planteophæng

Færdige resultat efter placering af grankogler

PLANTEOPHÆNGET er et meget alsidigt produkt. Der er uendelige muligheder for, hvad du kan putte i den. Vi har her lavet en step-by-step guide til, hvordan du kan lave din egen juledekoration, der passer i PLANTEOPHÆNGET fra BY DYB.

For at lave din egen juledekoration skal du bruge en potte, et lys, grankogler, en blok oasis, ståltråd, en hobbykniv, maling, en pensel, og et planteophæng at placere juledekorationen i.

Materialer der skal bruges til at lave juledekoration i dit planteophæng fra BY DYB

Her kan du se, hvilke ting du skal bruge for at lave din egen juledekoration.

Det første du skal gøre er at male grankoglerne med lette strøg. Her skal du bruge grankogler, maling og en pensel. Her er der valgt en sølvfarve, men du kan bruge lige den farve, du foretrækker. Det er en god idé at have et underlag, når du skal male grankoglerne.

Maling af grankogler til juledekoration i dit planteophæng fra BY DYB

Mal grankoglerne med lette strøg i den ønskede farve.

Det næste du skal gøre er at forme oasissen, så den passer til din potte. Du starter med at måle pottens størrelse på oasissen og streger den op.

Stregning af pottens størrelse på oasissen

Streg pottens størrelse op på oasissen

Dernæst skærer du oasissen til, der hvor du har tegnet op. Brug en hobbykniv med et langt blad, så du kan lave forholdsvis lange strøg. Husk at være forsigtig, når du skærer oasissen med hobbykniven.

Tilskæring af oasis efter stregning af pottens størrelse

Skær oasissen til, hvor du har tegnet op.

Når du har skåret oasissen til, har du en cylinder formet stykke oasis. Den placerer du nu i din potte, så den sidder nogenlunde fast. Dernæst skal du forme oasissen, så det bliver en halvkugle. Her bruger du igen en hobbykniv.

Skær oasissen til, så den bliver til en halvkugle

Skær oasissen til, så det bliver en halvkugle.

Den færdige halvkugle i oasis

Den færdige oasis halvkugle.

Når oasissen er formet som en halvkugle, skal du have placeret dit lys i oasissen. Lyset trykkes forsigtigt ned i oasissen, så den sidder i midten af dekorationen.

Placer lyset i midten af juledekorationen

Placer lyset i midten af oasissen.

Nu er det tid til at sætte grankoglerne i oasissen. Brug ståltråd til at snurre om grankoglerne, så de er lettere at placere i oasissen. Start med at placere grankoglerne omkring lyset. Dernæst bevæger du dig ned ad, indtil al oasissen er dækket med grankogler.

Snur ståltråd om grankoglerne

Snur ståltråd om grankoglerne.

Start med at placere grankoglerne fra lyset og ned

Sæt grankoglerne i oasissen fra lyset og ned.

Din juledekoration er nu færdig, og den kan placeres i dit planteophæng.

Færdige resultat efter placering af grankogler

Den færdige juledekoration.

Færdige resultat af DIY juledekoration i dit planteophæng fra BY DYB

Den færdige juledekoration placeret i et planteophæng fra BY DYB.